Cafésang på Alsion

Initiativtager Helle Damkjær

CaféSang på Alsion

første lørdag i måneden siden 2009

Nyt !!


Sus Beckedorf og Helle Damkjær samt Michael Kamman fra Sønderborg Musikråd står midt i den tomme café i Alsion og fortæller, at de længes efter, at caféen igen kan fyldes med sangglade mennesker. Sønderborg Musikråd har netop indkøbt nye højskolesangbøger, som ligger klar til brug, når vi igen kan mødes og synge sammen. Vi må dog væbne os med tålmodighed - lidt endnu - og vente til efteråret, hvor vi forhåbentlig kan genoptage fællessangen, der er planlagt lørdag d. 4. september 2021.


Vi må med beklagelse, aflyse fællessang, pga. Corona situationen.

Vi håber, at kunne genoptage disse arrangementer i løbet af 2021.



Et sandt tilløbsstykke. Alle, der kan lide at synge, er velkomne til fællessang i cafeen. Arrangementet er åbent for alle, og det er gratis at være med.

 

Hver gang er det en ny vært, der leder det 60 min lange arrangement. Meningen er, at man kan komme indenfor på vej til/fra indkøb, træning, arbejde med mere.

Fællessang finder altid sted fra kl.12-13. 

 

Danskernes unikke sangskat fortæller noget om os selv som folk og som individer. Den er en digtsamling som rækker langt frem i nutiden og griber tilbage i historien. Forfattere og komponister har gennem tiderne sat deres præg på viser og fædrelandssange, salmer og festsange.

 


 

 




 

 

 

Hvis man ønsker brunch, kan dette bestilles ved Café Alsion på


tlf.: 25 28 28 87


Caféen er åben fra kl.10 

Et musikalsk fællesskab

Sus Beckedorf fortæller:

"Fællessangen, som kaldes CaféSang, begyndte i marts 2009. Den første vært var Sydalskoret under ledelse af Tine Braun. Helle Damkjær og jeg var bange for at der måske ikke kom så mange første gang, så vi havde for en sikkerheds skyld sørget for at der var et kor. Det viste sig at folk myldrede frem, og tilslutningen har været stor lige siden.

 

Succesen skyldes nok at folk kan lide det fællesskab det giver at synge, at det er uforpligtende, en gratis fornøjelse - man kommer og sætter sig evt. med brunch og synger en times tid og går glad og beriget hjem! Også det at der kommer en ny vært hver gang tror jeg bidrager til succesen, og så er cafeen et dejligt sted at være.

 

Af de mange der kommer er de fleste ældre mennesker og de fleste deraf kvinder."