Musikprisen 2013

Sønderborg Musikprisfest 2013, Sønderborghus fredag d. 20. september kl. 20.

En aften med Sebastian og hans musik.

Medvirkende Sønderborgs ypperste musikere og ensembler bl.a.: Sønderjysk Pigekor, Mette Markman, Art Ensemble Syd, Vero Melodia samt naturligvis SEBASTIAN selv.

Sønderborghus er rammen om en episk aften med de bedste sangere og musikere i samspil med en af vore ypperste nationalskjalde: Sebastian. Aftenen bliver en rejse i Sebastians musik gennem de sidste 40 år. Et stort udvalg af Sebastians mange sange bliver fremført af byens bedste sangere her i blandt Sønderjysk Pigekor. Gennemgående ensemble bliver Art Ensemble Syd Sønderborgs rytmiske Ensemble under ledelse af Niels Præstholm, samt en strygergruppe underledelse af Heine Steensen.

Sebastian, der er født i Sønderborg, glæder sig over, at byen også i dag sprudler af talent og gå på mod. Han glæder sig til at fremføre sine sange sammen med musikere, pigekoret og de forskellige sangsolister blandt andet aftenens konferencier, skuespilleren og sangeren Mette Markman, der ligeledes har sine rødder i Sønderborg. I det hele taget er det en fornøjelse for Sønderborg Musikråd at kunne vise hvor rig og kreativ en kulturby Sønderborg er – og hele rådet ser naturligvis også frem til overrækkelsen af Sønderborg Musikpris 2013, der ligeledes er en del af aftenens program.

Aftenen bliver tilrettelagt af teaterinstruktøren Kirsten Andreasen, Mette Markman, Art Ensemble Syds kapelmester Niels Præstholm, det regionale spillested Sønderborghus samt Jyske Vestkysten - Sønderborg.”

Find koncerten på Sønderborghus, arrangementer - og køb billetter!