MUSIK I PRIVATEN

Musikrådets nye projekt i 2019

- vil du være med?

SKAL MUSIKKEN SPILLE HJEMME HOS DIG? 


Sønderborg Musikråd søger private værter i hele Sønderborg kommune til musikarrangementer i Privaten eller Forsamlingshuset i vinterhalvåret 2019 - 2020.

Du lægger hus til - musikerne betales af projekt "Liv i Kommunen - Musik i Privaten og Forsamlingshuset "- Sønderborg Musikråd hjælper med formidling


Musik i privaten er et projekt der går ud på at opleve musik i nye rammer, og skabe uhøjtidelige,  intime koncerter. 


Du åbner dit hjem/ jeres forsamlingshus, og er samtidig med til at sætte rammerne for aftenen - skal der være forplejning? Hvordan skal folk sidde? Skal der serveres snacks, er der kaffe, er der mad? Alt dette er noget du bestemmer. 


Dette er en eftermiddag/aften, hvor formålet er at bringe musikken "tættere på", og styrke relationer og naboskaber igennem fælles oplevelser.


Interesseret?


Så er du velkommen til startskuddet på Musik i Privaten

den 9. maj kl. 19 - 21 på Nørremark 14, Kær Halvø, 6400 Sønderborg

hvor du også kan høre mere om projektet før du beslutter dig.


Du skal blot tilmelde dig på mail til


Lyngsofoged@gmail.com


- tilmeldingsfrist er 25.april 2019 



Se vores indbydelse, hvor der står mere info: 

ER DU MUSIKER?

Sønderborg Musikråd vil gerne invitere dig og dit band/ensemble til at spille i vinteren 19-20 når en række værter åbner deres private hjem for arrangementer med livemusik.

 

Vi søger efter musikere indenfor alle genrer, så har du en jazz trio? En strygekvartet? Er du sangskriver? Eller spiller dit band folk? Så har du chancen for at blive en del af denne koncertrække.

 

Sønderborg Musikråd udvælger blandt indkomne ansøgninger, så ensemblet og indholdet egner sig til den pågældende lokation. Det betyder, at du ikke er garanteret en plads, men alle ansøger på lige fod.


Tilmeldingsfrist for musikere er 1. maj 2019  kl.12.00



Se vores indbydelse, og udfyld tilmeldingsskemaet her:

Sønderborg Musikråd

Musikaktørernes Talerør


Besøg også vores facebookside, eller klik ind på Sønderborg Kommunes digitale platform for kulturaktører og eventmagere, "Kulturelle arrangementer og events.


Kontakt os:


Formand

Anne Agerskov

anneagerskov@msn.com

+45 60942758

© Copyright. All Rights Reserved.

Mød bestyrelsen


Vi holder til på Sønderborghus, hvor Sønderborg Musikråds bestyrelse mødes første mandag i måneden kl. 14.30.