Samarbejdsaftale 2017-2020 mellem Sønderborg Musikråd og Sønderborg Kommune

I Sønderborg er der d. 3. september 2006 nedsat et musikråd.

Sønderborg Musikråd modtager økonomisk tilskud fra Sønderborg Kommune i henhold til aftalt budget.

 

 

Af musikrådets vedtægter fremgår, at rådets overordnede formål er:

-at varetage, understøtte og udvikle de udøvende musikeres interesser og muligheder i Sønderborg Kommune, det være sig amatørmusikerne og de professionelle såvel instrumentalister som korister.

 

-at skabe et samlingssted og talerør for folk med interesse i og for udøvende musik i Sønderborg Kommune, og derigennem være til almen nytte for lokalsamfundet.

Nærværende samarbejdsaftale definerer parternes roller således:

- Sønderborg Kommune anerkender musikrådet som faglig sparrings- og dialogpart og kan i væsentlige sammenhænge inddrage musikrådet, f.eks. ved indhentelse af input i forbindelse med: - udarbejdelse af oplæg, handlingsplaner, strategier og politikker, der relaterer sig til musiklivet i Sønderborg Kommune - behandling af sager, der relaterer sig til udøvelse, skabelse eller formidling af musik

 

- Musikrådet skal bidrage til opfyldelse af den kulturpolitiske handlingsplan i KulturKompasset, blandt andet ved at understøtte et højt og bredt aktivitetsniveau på scener i hele kommunen og understøtte udvikling af events med inddragelse af egne talentgrupper

 

- Sønderborg Kommune kan benytte musikrådet til fondsøgning til projekter/events samt til kortlægning af det eksisterende musikliv, f.eks. i form af afdækkende undersøgelser på musikområdet

 

- Musikrådet arrangerer og afvikler uddeling af Sønderborg Musikpris

 

- Musikrådet arrangerer og afvikler CaféSang / Alssang

 

- Der afholdes som minimum 2 årlige møder mellem musikrådet og Sønderborg Kommune, som udgangspunkt i foråret og i efteråret

 

- Sønderborg Kommune formidler kontakt til egnet fleksjobordning til varetagelse af administrative opgaver i Musikrådet

 

- Musikrådet sender vedtægtsændringer til Sønderborg Kommune til godkendelse

 

 

 

 

Samarbejdsaftalen er gældende indtil 31.12.2020 og kan løbende tages op til revision

 

Genforhandling af aftalen skal finde sted senest et halvt år før aftalens udløb

 

Sønderborg Musikråd

Musikaktørernes Talerør

 

Besøg også vores facebookside, eller klik ind på Sønderborg Kommunes digitale platform for kulturaktører og eventmagere, "Kulturelle arrangementer og events.

 

Kontakt os:

 

Konstitueret Formand 2018

Anne Agerskov

anneagerskov@msn.com

+45 60942758

© Copyright. All Rights Reserved.

Mød bestyrelsen

 

Vi holder til på Sønderborghus, hvor Sønderborg Musikråds bestyrelse mødes første tirsdag i måneden kl. 14.15.